 IT Gruppen er førende totalleverandør af værdiskabende virksomhedsløsninger. Et skarpt fokus på brancherne detail og medie samt mange års erfaring med generelle virksomhedsløsninger sikrer et indgående kendskab til vores kunders forretning. IT Gruppen er Microsoft Gold Certified Partner og har arbejdet med Microsoft Business Solutions-Axapta, -Navision og -C5 siden 1985. Virksomheden blev grundlagt i 1960 og har højtudviklede kompetencer inden for udvikling og implementering af unikke virksomhedsløsninger. Vi er 150 medarbejdere, og med afdelinger i Holbæk, Skanderborg og Brøndby sikrer vi vores kunder landsdækkende teknisk service, support og uddannelse. IT Gruppen er en del af Dagrofa-koncernen, som er Danmarks 15. største virksomhed.
IT Gruppens Media-division udgøres af det tidligere NaviGroup, som har arbejdet med Microsoft Business Solutions-Navision siden 1988. Aktiviteterne i NaviGroup blev som et led i virksomhedernes positive udvikling overtaget af IT Gruppen i marts 2004.
Divisionen er specialiseret i brancheløsninger specifikt rettet mod trykkerier og mediehuse i form af ordre- og produktionssystemer, annoncesystemer og abonnementssystemer. Størstedelen af Media's afsætning sker i Danmark - men også internationalt er der efterspørgsel på brancheløsningerne.
Der er indgået partneraftaler med Microsoft Business Solutions partnere i Finland, Holland, Schweiz, Italien, Rusland og Portugal - og mange nye partneraftaler er undervejs. |